Max 1: Max og det mystiske museum

Max og det mystiske museum
Udkommet 2009 på Gyldendal
40 sider
Lix: 18
Illustrationer af Jan Kjær

Knogler. Masser af knogler. Og kranier. De ligger i store bunker. Max Power ser ned langs reolen. Hvad skal fjenden mon med alt det? Måske laver de hemmelige forsøg? Måske … Max Power drejer hovedet. Hvad var det for en lyd? Skridt klikker mod kælderens gulv. De kommer nærmere. Og nærmere …
Hemmelige skatte.
Forsvundne smykker.
Den ledeste kustode.
Museer er det mest kedelige i verden. Eller …?

Max og det mystiske museum er en illustreret letlæsningsbog til ca. 3.-4. klasse.


Anmeldelser

“Bøgerne om Max Power er godt bekendtskab. Han minder mig om en ung Indiana Jones, og det er aldrig kedeligt. Der er en god portion action i bøgerne, som vil tiltale mange drenge. Kit A. Rasmussen har fanget Maxs fantasiverden, så den bliver levende og spændende. Det er især fedt, når den blander sig med den virkelige verden, som måske heller ikke er så kedelig endda.”
Se hele anmeldelsen på Fortællingen.dk

“3.-4. klasse (fra 9 år) får her en fin historie til selvlæsning og læsetræning, hvor forsiden i sig selv vil fange målgruppens interesse og bagsideteksten vil skærpe interessen.”
Lektørudtalelse