
Gidsel
Sent torsdag aften ringer det på døren hjemme hos Valde. Valde og mor ser tv, så det er mors fyr, der åbner døren. Et sekund efter falder han død om. To mænd træder ind. De har masker på, og den ene har en pistol.
De to mænd har brug for mors hjælp. Og hvis hun ikke gør, som de siger ... så går det ud over Valde!
Gidsel er en del af serien Små Mellem_rum, der er en serie af lavtlixede kortromaner til mellemtrinnet.
Fun facts
- Idéen til denne historie opstod ved, at jeg en aften kiggede på min egen hoveddør og tænkte ‘hvis nogen bankede på så sent, ville jeg så åbne?’. Efterfulgt af: ‘hvem ville overhovedet banke på så sent?’ Og derfra kørte min fantasi sit helt eget løb
- Oprindelig var titlen 'Gidsel' bare tænkt som en arbejdstitel, men den var kort, præcis og passede på indholdet, og så fik den lov til at blive