Matemystik på slottet
Jeg er spøgelses-jæger. Mailen kom til mit firma. Jeg kan den udenad.
„Hjælp! Jeg har købt hr. Gorms gamle slot, men jeg tør ikke være der. Hans ting er der endnu, og slottet er fuldt af underlige lyde. Ting forsvinder. Ting vælter. Nogen skriger. Noget pusler. Døre, der før var åbne, er med ét låst. Jeg er sikker på, det spøger. Det må være hr. Gorm, der går igen. Han leder vist efter noget. Hjælp mig! Få spøgelset væk.“
Matemystik på slottet er fuld af matematiske gåder. Mens du leder efter hr. Gorms ånd, løser du gåderne for at finde ud af, hvad der foregår på slottet.
Anmeldelser
I denne bog skal man både være god til at læse og til matematik. Den er superfint bygget op og kommer rundt om mange gode matematiske emner, som helt sikkert vil appellere til mange af mellemtrinnets læsere. Der er fine farverige illustrationer, som forklarer matematikken og understøtter historien, der både er spændende og velskrevet