Varsleren
Hvad ville du gøre, hvis ansigtet hos en af dine venner pludselig krøllede sig sammen i en helt umulig grimasse, mens du stod og så på ham? Hvis næsen bøjede sig i en underlig vinkel, og det lyse hår tog farve fra det blod, der strømmede ned over mund og hage fra et sted i hans hovedbund. Hvad ville du gøre, hvis han sekundet efter lignede sig selv, lys-levende og smilende som altid.
Hvad ville du gøre, hvis du kunne se Varsleren, som peger på børn, der skal dø?
Ville du tro, du var blevet sindssyg?
Det troede jeg
Anmeldelser
Varslerens store styrke er uhyggen. Bogen ER uhyggelig, endda meget. Den svælger ikke i blodige beskrivelser men prikker til læserens forestillingsevne, og det er meget værre. Når man ved, at en person er udpeget til at skulle dø, kan man tro, at det sker på næste linje… eller næste igen… eller… Det er et stærkt greb. Samtidig beskriver bogen temaer som venskab, rivalisering, skæbne og skyld. Der er meget at tænke og tale om, når sidste side er lukket.
Det lykkes forfatteren at holde fast i den brutale tone, så ’Varsleren’ ud over at være et grumt gys også bliver en mørk historie om tabere og udsigtsløshed.
Varsleren er ren uhygge uden at være en splatterfortælling. Tværtimod kommer billederne til at dannes af læserens egen fantasi, når man skal forestille sig de farer, som lurer for de personer, Varsleren har peget på.
Sproget flyder, historien har en god komposition og er ganske veldrejet og spændende fortalt.
Jeg synes bogen er god og lidt uhyggeligt. Den slutter også vildt spændende og man sidder og håber der kommer en toer.