Et rum fuld af løgne

Information

Forlag
Dansklærerforeningens Forlag
Genre
Ungdomsbøger
Forside af
Nina Hagen

Bog

Udkommet
23-10-2025
ISBN
9788772115313
Sider
80
LIX
13


Køb bogen Se anmeldelser Fun facts

Et rum fuld af løgne


”Han er vågen nu,” siger en dyb stemme og får det til at give et sæt i den unge mand.
Manden, der lige har talt, flår posen af den unge mands hoved. Lyset i det lille rum er så skarpt, at den unge må lukke sine øjne i et sekund.
”Hej Sander.” Sander glor på hende med store øjne. Åbner munden, uden at der kommer et eneste ord ud. ”Er du klar til at tale?” spørger hun.
”Tale?” Han hoster, som om han ikke har fået en tår at drikke i flere timer. ”Tale om hvad?”
Hun løfter det ene øjenbryn. Ser på ham med et let skuffet blik. ”Come on, Sander.”
”Tale om hvad?” Han råber næsten. ”Hvad fuck sker der? Hvem er I? Slip mig fri!”

Et rum fuldt af løgne er en del af serien Læsbar, der er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider.

Anmeldelser



Det er en velskrevet og medrivende kortroman, der kaster læseren direkte ind i handlingen [...] spændingen bygges op frem mod det overraskende twist og den actionfyldte slutning.
Hovedpersonen gennemgår en markant udvikling, som er både uventet og dragende, og som efterlader læseren med en stærk og vedkommende læseoplevelse.

Lektørudtalelse

Et rum fuld af løgne har Alfred, Liva og Vilfred [panel af unge læsere] ønsket sig at læse en bog, hvor man ‘hurtigt bliver revet ind i historien og har lyst til at læse en god actionfyldt og spændende bog,’ og det må man sige, at de har fået. På trods af, at den primære del af bogen foregår i et forhørslokale, mister man lynhurtigt orienteringen – ikke i forhold til, hvor man befinder sig, men mere i et snedigt psykologisk set up.

Se hele anmeldelsen på IBBY Danmark

Kit A Rasmussen leverer en intens og tankevækkende spændingsfortælling om klimaaktivisme, manipulation og grænsen mellem idealisme og ekstremisme [...]
Det er en dramatisk fortælling, elegant, spændende og raffineret bygget op — og der er meget at snakke om, for det er virkelig et rum fuld af løgne, vi har været vidne til. En fortælling af tiden, i en på mange måder voldsom tid, med et særdeles relevant indhold — til eftertanken!
Store anbefalinger.

Børn og Bøger

Fun facts


  • Det var egentlig min plan at fortælle historien fra Sanders synsvinkel, men undervejs gik det op for mig, at det ville være mere spændende med en ydre synsvinkel, som er nødt til at opdage alting i samme tempo som læseren.
  • Det var virkelig interessant at arbejde i et setup, hvor karakterer ved ting, samtidig med at de skjuler ting, og sideløbende prøver at afdække sandheden. Og at få hele det samspil til at fungere, så intet bliver afsløret for tidligt.
  • For mit indre blik, har kvinden i historien en slående ydre lighed med Ursula von der Leyen :-o Jeg ved ikke, hvorfor det lige var hende, der dukkede op i mit hoved, for jeg går ikke ud fra, at de to ellers har meget til fælles!