Akira og Toto 3: Masken
”Der er noget derovre,” siger jeg og peger.
”Oh!” siger Holo. ”En lille by, tror jeg.”
Jeg drejer rundt om mig selv en gang mere. Ser noget glimte i mørket bag os. Men lige så snart jeg ser det, forsvinder det.
Det lignede næsten et par øjne, der holdt øje med os.
I et sekund overvejer jeg at sige til Toto og Holo, hvad jeg tror, jeg så. Men hvis jeg gør det, kommer Toto aldrig ud af elevatoren. Det er nok bare min fantasi, der går amok. Mig, der ser ting i mørket, selvom de slet ikke er der. Håber jeg.
Om Neuro-serien fra Alinea:
Kender du en, der er Neuro? Altså neurodivergent. Det er hovedpersonerne i denne serie. De har f.eks.: autisme, ADHD eller ordblindhed. Neuro-serien er lavet i samarbejde med Læs for Livet og neurodivergente børn og unge, der har fortalt om det sjove, svære og skøre ved at være neuro.
Anmeldelser
For børn mellem 8 og 11 år, der holder af manga og anime [...] Anbefales til skolebiblioteker samt folkebiblioteker. Den er særdeles relevant
Fun facts
- Masken handler blandt andet om en helt fysisk maske, men den handler også om maskering, som er noget, mange med autisme gør, for at passe bedre ind socialt. Det kan fx være at kopiere andres adfærd (at grine, når andre griner), og at opføre sig anderledes end man plejer. Det kan føles meget udmattende at maskere, fordi det kræver et stort fokus på både sine omgivelser og på sine egne handlemønstre.
- Historien er selvfølgelig frit opfundet af mig, men ligesom i de tidligere bøger i Akira og Toto-serien, er jeg inspireret af japansk kultur og myter, fx kitsune og Tamamo-no-Mae.