Bøger med LIX 16–19
Bøger af Kit A. Rasmussen med et LIX-tal mellem 16 og 19.
14 bøger
-
Snigmord
Kender du mon forskellen på et såkaldt ”almindeligt mord” og et snigmord? Ved du, hvem der bliver kaldt ”mesteren i snigmord”? Og kan du forestille dig, hvad der kunne være et motiv for at begå et snigmord?
Når det gælder snigmord, er der ofte et meget stort fokus på mordet fra resten af verden. Det er, fordi den dræbte måske er en person, vi kender til. En person, vi har hørt eller læst om. En person, vi har en mening om. Der kan også være et ekstra stort fokus på sagen, fordi vi til en start slet ikke var klar over, det var et mord.
Alt det og meget mere kan du læse om i denne bog. Du kan også læse om nogle af de kendte snigmord, der er begået gennem tiden. Og om hvordan fremtidens snigmord kan se ud.
Snigmord er en del af serien Læsbar, der er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider. -
Matemystik på slottet
Jeg er spøgelses-jæger. Mailen kom til mit firma. Jeg kan den udenad.
„Hjælp! Jeg har købt hr. Gorms gamle slot, men jeg tør ikke være der. Hans ting er der endnu, og slottet er fuldt af underlige lyde. Ting forsvinder. Ting vælter. Nogen skriger. Noget pusler. Døre, der før var åbne, er med ét låst. Jeg er sikker på, det spøger. Det må være hr. Gorm, der går igen. Han leder vist efter noget. Hjælp mig! Få spøgelset væk.“
Matemystik på slottet er fuld af matematiske gåder. Mens du leder efter hr. Gorms ånd, løser du gåderne for at finde ud af, hvad der foregår på slottet. -
Matemystik i laboratoriet
Udefra er huset mørkt og skummelt. På døren er der et stort skilt:
LABORATORIE
Jeg ser på det øde industriområde omkring mig. På månen, der kigger frem bag en sky. Og så ser jeg på telefonen igen. Det kan da ikke passe?
Ukendt nummer:
“Hjælp! Kom til Industrivej 86. Skynd dig!”
Matemystik i laboratoriet er fuld af matematiske gåder. Mens du leder efter stemmen bag Ukendt nummer, løser du gåderne for at finde en sikker vej ud af laboratoriet. -
Max 2: Max og den mumlende mammut
Ismurene står tæt her. Max Power kan kun lige præcis klemme sig ind mellem dem. En hule åbner sig foran ham. Hans blik fanges af en stor mørk skygge. Den vælder op over ham. Tyk pels. Enorme ører. Men ikke så enorme som dens tænder. Sved pibler frem under Max Powers frakke. Han kan ikke slippe væk. Han er fanget her mede en …
En mumlende mammut.
Stjålne mønter.
Den ledeste kustode.
Museer er det kedeligste i hele verden. Eller …?
Max og den mumlende mammut er en illustreret letlæsningsbog til ca. 3.-4. klasse. -
Hacking
Kender du mon forskellen på en sort hat-hacker, en hvid hat -hacker og en grå hat-hacker? Ved du, at din egen computer kan risikere at være en “zombie” i en hackers botnet? Og har du hørt om hackergrupperne Anonymous, Sandworm og Lazarus?
Der kan være mange grunde til, at nogen ønsker at hacke. Nogle vil måske bare se, om de kan få adgang. Andre gør det for penge. Og atter andre hacker for deres land.
Alt det og meget mere kan du læse om i denne bog. Du kan også læse om virus, spyware og om den digitale verdenskrig. Og om hvad du selv kan gøre, for at beskytte dig mod at blive hacket eller få stjålet din identitet.
Hacking er en del af serien Læsbar, der er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, sværhedsgrad og valg af forsider. -
Bog Lydbog
Én chance
Jeg presser mig op mod væggen. Gør mig så lille som muligt. Kulden trænger fra væggen ind gennem den hvide kittel og prikker mig på ryggen.
“Nu, Oskar,” siger stemmen over mig. “Du har kun én chance.”
Én chance? Til hvad?
Men mine ben bevæger sig allerede. Jeg spurter ned ad gangen. Næsten lydløs på mine bare fødder. Mit hjerte hamrer for hvert skridt. Kølig luft stikker i min hals.
Fremme slår gangen et knæk. Jeg skæver over min skulder. Kan ikke se nogen. Men jeg kan mærke det.
Jeg er ikke alene.
En flok unge vågner op spredt ud over en p-plads. De har været forsvundet i 33 timer. Ingen ved, hvor de har været. Heller ikke dem selv.
Oskar har det, som om han har knoklet. Brugt al sin energi. Men til hvad? Og hvorfor husker han ingenting?
Indtørret blod i hovedbunden og blå mærker på kroppen, fortæller Oskar, at der er sket noget mystisk … Men hvad?
Én chance er en stærk ungdomsbog om en lille by med hemmeligheder, der gemmer sig dybt nede under jorden og rækker langt tilbage i tiden. -
Bog Lydbog
En chance mere
„Det er, som om vi bliver forfulgt. Af døden.“
Mor skæver til mig, og hun fortsætter: „Der var den unge mand i byen, hvor vi boede før. Han var kun lidt ældre end Oskar. Og pludselig var han død.“
„Arh, han ...“ starter far, men mor er ikke til at stoppe. „Og før det var det vores genbo. I den anden by. Altså, hvad fanden sker der? Bliver vi forfulgt? Eller er vi forbandet eller hvad?“ Hendes stemme er skinger. Jeg har lyst til at lægge hænderne for ørerne.
Mest fordi hun har ret.
Oskars nabo er blevet dræbt under mystiske omstændigheder. Og selvom Oskar og hans forældre kun lige er flyttet ind i den nye lejlighed, retter politiet hurtigt blikket mod dem. Der er tidligere sket forbrydelser i nærheden af dem, men det betyder jo ikke, at de har noget med naboens død at gøre. Vel?
En chance mere følger op på begivenhederne i forgængeren Én chance og tager læseren med ind i et univers fuld af ubesvarede spørgsmål, blodige mordvåben og hemmeligheder, der rækker langt tilbage i tiden. -
Bog Lydbog
Journal X: Flammernes kløer
Anders og hans ven Kalle beslutter sig for at opklare en stor sag om syv brande på Egevej. Politiets efterforskning tyder på, at der er en pyroman på spil.
Drengenes spor ender blindt med de manglende beviser. Men kriminalassistent Henrik, der selv bor på Egevej og arbejdede på sagen, hjælper Anders og Kalle videre i deres opklaring.
“Pyromanen brugte et system. Et imponerende lille setup. Uden at blive for teknisk kan jeg forklare det sådan her: Han tændte et stearinlys, og rundt om det lagde han klude, der var fugtet med brandbar væske. Når lyset brændte ned, fik flammen fat i kludene… Og så kan I nok regne ud, hvad der skete.” -
Bog Lydbog
Journal X: Graven
Anders og hans ven Kalle graver dybere i en sag, der foregår på kirkegården.
Den 13. i hver måned bliver grave åbnet i nattens mørke. Drengene beslutter sig for at finde ud af, hvem eller hvad der står bag. Bliver gravene åbnet nedefra? Eller foregår der mystiske ritualer på kirkegården om natten?
Da Anders og Kalle er ved at opklare sagen, bliver de begravet i svar, som gør det svært at trække vejret.
“Det her er blade fra en blodbøg, plukket ved midnat på en måneløs nat.”
Anders nikker, som om han er helt med.
“Og her har vi huden. Skrællet af en nyligt afdød i tykke flager.”
Kalle prøver at holde kvalmen tilbage. Anders nikker lidt mindre ivrigt.
“Og blod. Det er jo det vigtigste,” siger hun. “Tappet fra et barn på under to år.”
“Blod?” Kalles stemme ryster. -
Bog Lydbog
Journal X: Kobragift
Anders og hans ven Kalle undersøger, om slangeforskeren Rasmus’ død skyldes en ulykke med en kobraslange, eller om der er tale om mord.
Med giftige slanger, der kigger op af terrarierne, og kriblende historier fra Rasmus’ familie og venner nærmer drengene sig en opklaring.
Men noget går galt.
I terrariet løfter kobraen sit hoved. Og mere og mere af kroppen.
Kom nu, Kalle. Løb. Hop. Gør noget!
Men benene rører sig ikke. Han kan næsten ikke trække vejret.
Den lille tunge spiller ud af kobraens mund.
Skub låget på plads. Det er bare fem skridt. Fem skridt og et lille skub. Før den når højere op. -
Max 1: Max og det mystiske museum
Knogler. Masser af knogler. Og kranier. De ligger i store bunker. Max Power ser ned langs reolen. Hvad skal fjenden mon med alt det? Måske laver de hemmelige forsøg? Måske … Max Power drejer hovedet. Hvad var det for en lyd? Skridt klikker mod kælderens gulv. De kommer nærmere. Og nærmere …
Hemmelige skatte.
Forsvundne smykker.
Den ledeste kustode.
Museer er det mest kedelige i verden. Eller …?
Max og det mystiske museum er en illustreret letlæsningsbog til ca. 3.-4. klasse. -
Bog Lydbog
Journal X: Afhugget
I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den
er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.
I Afhugget beslutter Anders og Kalle sig for at finde en død kvinde. Politiet har fundet Bella Tofts lillefinger, men resten af hende er væk. Bellas søster ved, at Emma ville skilles fra sin mand. Nu er han dømt for at have dræbt sin kone.
„Det lugter af lig!“ siger Kalle og mærker sin mave vende sig. Tænk, hvis han lige har trådt i hende. Trådt på Bellas lig. Og fået lig i skoen. -
Bog Lydbog
Journal X: Farligt affald
I asken fra kriminalassistent Madsens nedbrændte hus finder Anders en gammel metalkasse. Den
er fyldt med gamle journaler. Det er uopklarede sager, som Madsen har efterforsket. Nu er han død.
I Farligt affald forsøger Anders og Kalle at opklare, hvordan liget af Berit Villum er havnet i en container bag en bar. Berit er blevet slået hårdt i baghovedet. Og hun er død af slaget. Berit arbejdede på den affaldscentral, som Anders og Kalles klasse nu skal besøge. På Affaldscentralen leder de efter spor. Men Anders og Kalle skal finde frem til tønder fyldt med farligt affald, før de finder nye spor i sagen.
Anders træder tættere på. Kalle er lige bag ham.
„Hvad fanden er det?“ hvisker Anders.
Lidt væske er løbet ud af tønden. Det skinner grønligt. Giftigt. -
Bog Lydbog
Spor af Liv
Julian ville ønske, han var mere udadvendt lige som lillesøsteren Liv. Men da Liv ikke vender hjem efter en bytur, må Julian overskride nogle af sine egne grænser … Sammen med Livs veninde, Nora, leder han efter en forklaring og efter Spor af Liv.
Spor af Liv er en spændende og dramatisk thriller om ensomhed, kærlighed og venskab. Men også en fortælling om, at familier ikke altid er, som de ser ud til at være.