Bøger med LIX 20+

Bøger af Kit A. Rasmussen med et LIX-tal på 20 eller derover – samt bøger uden et LIX-tal.

15 bøger

  1. Mit livs værste sommer

    Det er sommer og alt er dejligt. Indtil Alex og hans far går ind for at tjekke, om naboen er okay.

    Den gamle nar sad derinde. I en stor, mørk lænestol og stirrede på os. Der var noget ved hans blik, der fik spyttet til at fryse i min mund til at blive sejt og umuligt at synke.
    »Øh, hallo?« fars stemme dirrede lidt.
    Jeg havde mest lyst til at løbe væk, men jeg kunne ikke efterlade far alene der.
    »Øhm,« jeg måtte rømme mig en gang, »hallo?« Jeg vinkede til ham gennem ruden. Men han fortsatte bare med at stirre.


    Naboen er død! men det er slet ikke det værste …

    Mit livs værste sommer er en frilæsnings-gyser til ca. 4.-5. klasse

    Udkommet 08-06-2009 · 116 sider · LIX 23 Læs mere om bogen Mit livs værste sommer

  2. Varsleren

    Hvad ville du gøre, hvis ansigtet hos en af dine venner pludselig krøllede sig sammen i en helt umulig grimasse, mens du stod og så på ham? Hvis næsen bøjede sig i en underlig vinkel, og det lyse hår tog farve fra det blod, der strømmede ned over mund og hage fra et sted i hans hovedbund. Hvad ville du gøre, hvis han sekundet efter lignede sig selv, lys-levende og smilende som altid.

    Hvad ville du gøre, hvis du kunne se Varsleren, som peger på børn, der skal dø?
    Ville du tro, du var blevet sindssyg?
    Det troede jeg

    Udkommet 06-11-2015 · 184 sider · LIX 24 Læs mere om bogen Varsleren

  3. Bog Lydbog

    Go Gaming 4: Anchor eller ansvar

    Jeppe (FRAGMENTS) elsker at spille Counter-Strike, og han elsker sit hold, Go Gaming. Men på det seneste har han ikke spillet så godt. Og de plejer altid at sige på holdet, at en spiller selv bør vide, hvornår han er et anchor, der trækker holdet ned.
    En dag dukker Eskild op, og Jeppes værste frygt ser ud til at blive bekræftet. De vil smide ham af holdet og erstatte ham med en anden spiller! Skal Jeppe trække sig med æren i behold? Eller skal han kæmpe for sin plads på det hold, han selv har været med til at starte?

    Udkommet 01-09-2020 · 112 sider Læs mere om bogen Go Gaming 4: Anchor eller ansvar

  4. Bog Lydbog

    Go Gaming 3: Strats eller snyd

    Asger (ASH) er den nye in-game leader på Counter Strike-holdet Go Gaming. Han knokler for at imponere sit nye hold, og han har aldrig spillet bedre. Men så bliver han beskyldt for at snyde af et af de hold, de har slået. Asger vil gøre alt for at bevise sin uskyld, men hvis det ikke lykkes ham, går hele holdet glip af årets største turnering. Skal Asger kæmpe for at rense sit navn, eller skal han trække sig fra holdet og fra drømmen om at blive professionel?

    Udkommet 14-01-2020 · 120 sider Læs mere om bogen Go Gaming 3: Strats eller snyd

  5. Bog Lydbog

    Go Gaming 1: Frags og fodbold

    Otto (Ot2) spiller Counter-Strike sammen med fire venner på Go Gaming-holdet. De er ikke professionelle, men drømmer om at blive det. Otto drømmer også om at blive professionel fodboldspiller, men da han får tilbudt en plads på førsteholdet, står han pludselig i et kæmpe dilemma. Der er ikke tid til begge dele, så hvordan skal Otto vælge mellem de to ting, han elsker allermest?

    Udkommet 18-06-2019 · 120 sider Læs mere om bogen Go Gaming 1: Frags og fodbold

  6. Bog Lydbog

    Go Gaming 2: Call-outs og karriere

    Magnus (Halo) er in-game leader på Counter-Strike-holdet Go Gaming. Det er ham, der er den ansvarlige, den, der lægger strategierne, og den, der sørger for, at alle vennerne præsterer deres bedste.

    En dag får Magnus et tilbud: kom og vær in-game leader på et internationalt hold med kurs mod toppen af professionel Counter-Strike. Det er drømmen!

    Men kan han rejse fra sin syge søster? Fra sine bedste venner? Og fra det hold, han har været med til at opbygge fra bunden?

    Udkommet 18-06-2019 · 120 sider Læs mere om bogen Go Gaming 2: Call-outs og karriere

  7. Til døden os skiller

    Til trods for en hård opvækst har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex.Så møder han Isabelle.

    Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det.

    Men hvad er prisen?

    Domestic noir er spændingshistorier, hvor det farlige lurer meget tættere på, end man tror ...

    Udkommet 15-05-2017 · 280 sider Læs mere om bogen Til døden os skiller

  8. William & Athena 6: Labyrintens ritual

    Grækenland, 1600 år før vor tidsregning:
    På grund af et voldsomt vulkanudbrud synker en del af øen Thera i havet og tager Atlantis, det sagnomspundne rige, med sig.
    Grækenland i dag:
    På Thera finder Athena noget ganske uventet og må indse, at forræderi kan opstå tættere på, end nogen kunne ane.

    William tvinges ud i et kapløb mod tiden. Kan han redde nogen af de mennesker, der betyder mest for ham?
    Snart er William og Athena på vej gennem en underjordisk labyrint uden at vide, at enden på labyrinten kan betyde enden på deres liv.

    Udkommet 09-05-2014 · 138 sider Læs mere om bogen William & Athena 6: Labyrintens ritual

  9. William & Athena 5: Inkaens offer

    Peru 1532:
    En ypperstepræstinde giver det størst mulige offer i håbet om at redde sin datter.

    Peru i dag:
    På en smal bjergvej kommer Athena ud for en forfærdelig ulykke.

    William er egentlig på vej hjem, men snyder sig til et lift til Peru. Hans nye rejseselskab viser sig dog at byde på nogle chokerende overraskelser.
    Snart sætter jagten på inkaernes hemmeligheder ind.

    Udkommet 10-10-2013 · 131 sider Læs mere om bogen William & Athena 5: Inkaens offer

  10. William & Athena 4: Profetens tempel

    Jordan, tidligere på året:
    Ved et helt specielt fund i fortidsbyen Petra mødes to personer med hver deres hemmeligheder. Kun en af dem slipper derfra i live.

    Jordan i dag:
    Tæt forfulgt af ubehagelige mænd må William og Athena flygte fra Mexico.

    Tingene går dog først for alvor galt, da William bliver syg, og Athena mister noget meget vigtigt, hvilket kan betyde enden på deres forsøg på at opklare, hvad der er sket med Athenas mor.

    Udkommet 03-04-2013 · 150 sider Læs mere om bogen William & Athena 4: Profetens tempel

  11. Havenissemassakren

    Hvem er det, der smadrer hr. Wulffs havenisser, og hvorfor?
    Med løftet om en helt speciel dusør, beslutter Martin sig for at undersøge mysteriet. Snart er han på sporet af sandheden om nisser. En sandhed ingen havde set komme …

    “Pløk den plat-nisse!” Råbet, der vækkede Martin, blev efterfulgt af et brag, en skarp klirren og en lyd, der mest af alt mindede om en stor klat risengrød, der klaskede op ad en rude.
    Martin blinkede og nåede frem til, at han nok stadig sov. Hvorfor skulle han ellers sidde fuldt påklædt med hovedet på skrivebordet og vinduet stående åbent? Lidt risengrød dryppede fra ruden ned på hans ansigt.
    “Mand!” Martin satte sig op med et sæt, så risengrøden gled fra hans kind ned i en lille pøl af savl, der havde samlet sig på bordet.
    Der var jo ikke meningen, at han skulle være faldet i søvn! Hurtigt kravlede han over bordet og hen til vindueskarmen. Han måtte skynde sig, ellers ville de forsvinde.


    Havenissemassakren er en jule-agtig novelle til alle med hang til at smadre havenisser.

    Udkommet 04-11-2012 Læs mere om bogen Havenissemassakren

  12. William & Athena 3: Prøvelsernes huse

    Mexico 1533:
    En ung indianerpige ofres til guderne, men noget tyder på, at ritualet slår fejl.

    Mexico i dag:
    William og Athena er ankommet til Mexico for at finde det, som Athenas mor ledte efter, da hun forsvandt.

    Et lig af en ældre kvinde dukker overraskende op, og midt i virakken falder William i en offersø, Athena følger efter, og der finder de noget helt andet – og meget mere – end de havde regnet med.
    Snart kæmper de ikke bare for at slippe ud, men for at overleve, og én ting er sikker: Hvis de ikke finder ud af at samarbejde, slipper ingen af dem fra dette eventyr i live.

    Udkommet 30-03-2012 · 154 sider Læs mere om bogen William & Athena 3: Prøvelsernes huse

  13. William & Athena 1: Kejserens hemmelighed

    Kina 1567:
    En kejser begraves, men da graven lukkes, går noget galt, og en mand bliver spærret inde.

    Kina i dag:
    Et hold arkæologer åbner graven og finder til deres overraskelse to døde. Ikke bare det – der er noget meget mærkeligt ved den ene.

    Men Athena er totalt ligeglad med gravens hemmelighed. Hun har problemer nok, for hendes mor er forsvundet under en anden udgravning, og Athena har fået en hemmelig dagbog tilsendt.
    William derimod er på sit livs eventyr, og det bliver endnu vildere, da det viser sig, at graven rummer flere mysterier, end nogen kunne drømme om.

    Udkommet 20-06-2011 · 154 sider Læs mere om bogen William & Athena 1: Kejserens hemmelighed

  14. William & Athena 2: Gravens forbandelse

    Kina 1567:
    En kejser begraves, men da graven lukkes, går noget galt, og en mand bliver spærret inde.

    Kina i dag:
    Et hold arkæologer åbner graven og finder til deres overraskelse to døde. Ikke bare det – der er noget meget mærkeligt ved den ene.

    Men Athena er totalt ligeglad med gravens hemmelighed. Hun har problemer nok, for hendes mor er forsvundet under en anden udgravning, og Athena har fået en hemmelig dagbog tilsendt.
    William derimod er på sit livs eventyr, og det bliver endnu vildere, da det viser sig, at graven rummer flere mysterier, end nogen kunne drømme om.

    Udkommet 20-06-2011 · 156 sider Læs mere om bogen William & Athena 2: Gravens forbandelse

  15. Lydbog

    RAM - Random-Access Memory

    Virksomheden Mnemosyne Inc. har udviklet en revolutionerende teknologi, der rydder op i de ligegyldige informationer, du hver dag udsættes for.
    Den tidligere hacker, Jason, arbejder for Mnemosyne og tracker kundernes søvnrytmer. Men der foregår noget bag kulisserne, han ikke forstår. Han opdager, at kunderne mister skelsættende minder.
    Den tyveårige Kassandra deltager i et forsøg hos Mnemosyne, hvor psykologen Saga skal hjælpe hende med at få styr på sine minder.
    Jason og Kassandra er på en eller anden måde linket sammen, men hvordan?

    En thriller i 10 episoder.

    Udkommet 30-11--0001 Læs mere om bogen RAM - Random-Access Memory