William & Athena 3: Prøvelsernes huse
Mexico 1533:
En ung indianerpige ofres til guderne, men noget tyder på, at ritualet slår fejl.
Mexico i dag:
William og Athena er ankommet til Mexico for at finde det, som Athenas mor ledte efter, da hun forsvandt.
Et lig af en ældre kvinde dukker overraskende op, og midt i virakken falder William i en offersø, Athena følger efter, og der finder de noget helt andet – og meget mere – end de havde regnet med.
Snart kæmper de ikke bare for at slippe ud, men for at overleve, og én ting er sikker: Hvis de ikke finder ud af at samarbejde, slipper ingen af dem fra dette eventyr i live.
Anmeldelser
Elsker den serie! læser hele tiden W&A!
Superspændende fortsættelse af serien. Man kan ligefrem mærke mørket trykke sammen mod sig mens Athena og William forsøger at finde ud af Prøvelsernes huse. Det bliver svært at vente på næste bind i serien.
Også i dette tredje bind er der garanti for spænding med nye antikke og dødelige fælder samt nådesløse og skumle mænd, der er på jagt efter børnene.
De børn, som vil have gang i den fra side et bliver ikke skuffede
Fun facts
- Jeg var ikke helt sikker på, hvad omdrejningspunktet skulle være i William & Athena 3, og besluttede mig derfor for at læse bl.a. mayaindianernes hellige bog Popol Vuh. Det var en rigtig god beslutning, for under læsningen blev jeg så grebet af fortællingen om prøvelsernes huse, at der slet ikke var nogen tvivl om, at de skulle spille en afgørende rolle i bogen.
- Da jeg selv besøgte Mexico, var det som en del af en rundrejse, hvor jeg også kom til Guatemala. Begge steder er der helt fantastiske og spændende ruiner, og længe kunne jeg ikke beslutte mig for, om William og Athena skulle besøge Chichen Itza i Mexico eller Tikal i Guatemala. Længe troede jeg faktisk, at de ville ende op i Tikal, fordi Tikal har flere uudgravede ruiner og på en eller anden måde føltes mere ‘adventure’-agtig, men ideen om, at der gemte sig noget under offersøen i Chichen Itza var alligevel for interessant til at jeg kunne droppe den.
- Der var netop på rundrejsen i Mexico og Guatemala, at jeg mødte de to personer, der har givet navne til Barb(ara) og Stan. De var nogle meget søde canadiere, som gerne ville byde på pandekager, hvis jeg en dag skulle finde på at lægge vejen forbi Canada.
