Min største hemmelighed: Sofie
Alle mennesker har hemmeligheder.
Men nogle hemmeligheder er større end andre.
Det her er SOFIEs største hemmelighed.
Jeg når lige at dukke mig, før bolden snitter mit øre.
”Du er slet ikke til stede!” skælder Roland. ”Er der et andet sted, du hellere vil være?”
”Nej, nej,” siger jeg. ”Jeg er vist bare lidt træt.”
”Du kan være træt efter træning,” siger Roland.
Sofie spiller tennis på højt plan. Alle ved, at hun er dygtig, og at hun bliver den næste tennis-stjerne.
Men det, ingen ved, er, at tennis ikke længere er så sjovt, som det engang var. Og at Sofie en gang i mellem ville ønske, hun havde tid til andre ting.
Men er det overhovedet okay at droppe en drøm, når både Sofie, hendes forældre og hendes træner har sat alt ind på, at den skal gå i opfyldelse?
Anmeldelser
To fine bøger om det at turde være sig selv og turde betro sig til sine forældre. Hvordan kan man skuffe sine forældre, der har store forventninger til ens talent, når man får nye ønsker eller pludselig ikke er så dygtig, som de tror. Det vil rigtig mange piger kunne identificere sig med. Disse bøger kan måske give læseren modet til at gøre det. Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge
(fælles lektørudtalelse for Min største hemmelighed: Sofie og Min største hemmelighed: Basma)
“Min største hemmelighed” er en skøn og ret fin serie [...] Bøgerne er skrevet med indlevelse og er vedkommende og dragende - præcis som vi kender Kit A. Rasmussen bedst. Jeg håber, der er mange flere bøger på vej i denne serie.
(fælles anmeldelse for Basma og Sofie)
"Min største hemmelighed" er en skøn serie💕 til piger i (slut 2.)3.-5. klasse.
[fælles omtale af MSH: Astrid, MSH: Basma og MSH: Sofie]
Bøgerne tager afsæt i piger, men vi kender alle til det her med at tvivle på, om vi er gode nok, som vi er.
@kitarasmussen rammer plet med dette emne, som med bogens forside og layout henvender sig mest til piger.