
Min største hemmelighed: Zahira
Alle mennesker har hemmeligheder.
Men nogle hemmeligheder er større end andre.
Det her er ZAHIRAs største hemmelighed.
Jeg drejer hovedet med et sæt. Hvad er det? Det lyder som en, der prøver at liste. Men som rammer gulvet lidt for hårdt. Næsten ikke en lyd. Men alligevel.
Hjertet dunker hårdt i mit bryst. Jeg presser ryggen op mod døren.
Der er nogen. Jeg er sikker!
Zahira vil skrive en gyser til skolens talentkonkurrence, men da hun for første gang får lov til at være alene hjemme, kommer gyset lidt for tæt på.
Alle Zahiras veninder elsker at være alene hjemme. Og de er sikre på, Zahira også vil elske det. Så er det ikke lidt pinligt, at være bange for en morder, der (nok) ikke er der?